Black Dog Howl + Kamille Lindholm

Black Dog Howl er lyden af Norman Bates, der lurer på en ung Nancy Sinatra under bruseren, mens Tom Waits og Nick Cave rumsterer rundt i afløbet. 
Black Dog Howl fortæller historierne om dem, der ikke klarede den – deres gospels. Det er folkloren om opiumsafhængige persiske koldkrigsmumier, knivbærende aserbajdsjanske vodkadrankere og ødipale østjyske englemagersker – traume, neuroser og mord, svøbt i et blodigt ligklæde af mørk folk. Men ligesom de oprindelige amerikanske gospels er duoens sange sat i verden for at indgyde håb hos dem af os, der stadig er her. 
Mazdak Khosravi: Vokal & Guitar
Signe Møller Rosendal: Vokal, Trommer & Perkussion.

Kamille Lindholm er en Aarhusiansk singer-songwriter, der udgav sin første soloudgivelse ”Twice in August” i april 2017. Projektet er lavet i et tæt samarbejde med producer, Janus Bechmann fra Little Memphis Recordings. Genren er en blanding af folk-pop med twist af skæve fraseringer og let rockede impulser.
Musikken er inspireret af en opvækst, hvor John Lee Hooker, Jimmy Hendrix og Jeff Buckley var de primære forbilleder. "Musik må gerne være skævt og fuldstændig hudløst. Det ville være mig den største bedrift, hvis jeg formår at smide facaden mest muligt, når jeg selv spiller," siger Kamille Lindholm.

Koncerter

Body suspension