Nyheder

Nyhedsbrev
19/07 2013 - 02:00

Det er ved at være den tid igen, hvor børn og barnlige sjæle skal komme på von Hatten og nyde julen i gode venners lag. Traditionen tro fejrer vi jul-i-juli d. 24. med alt hvad hjertet kan begære af julestemning, gaver og hygge. Der er fri entré, men deltagelse i ”julemiddagen” koster 75,- og sker ved tilmelding i baren. Der er 40 pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Der arbejdes stadig på at løse huslejesituationen og investorerne er i dialog omkring finansiering af køb af bygningen. Vi vil gerne bruge denne lejlighed til endnu engang at udtrykke vores store taknemmelighed overfor Søren Ballegaard, som har bidraget med uendeligt meget tid og mange kræfter i forbindelse med huslejesagen.

Til oktober skal vi finde årets Randersmester i Rock. Tilmeldingen til konkurrencen er allerede åben og foregår ved at sende en mail til RMiR2013@vonhatten.dk. Læs mere under RMiR-fanen øverst eller på facebook.com/Randersmester.

Randersugen er lige om hjørnet og vores booker har sørget for et fantastisk program hele ugen. Black City er tilbage i kælderen og åbner i år ugen i samarbejde med Ekstra Store Grønlandske Rejer. Samme weekend byder på Grunge Night – en grunge-temafest, som efter stor efterspørgsel genopstår bl.a. med DJ Grunge-a-lot bag pulten. Hverdagene byder bl.a. på vores nye Retro Game Night, hvor der denne gang konkurreres i Mario Kart til Nintendo 64. Endvidere afholdes selvfølgelig også de Uofficielle Randermesterskaber i Bordfodbold, før fredagen byder på svedige beats med Suburn Club. Også i år har von Hatten sagt ja til at samarbejde med Konsekvens Festival i UnderVærket, hvor der hele lørdag d. 17/8 er gratis musik, før RanderSound og von Hatten slipper EaggerStunn løs i kælderen til dans, rim og reggae.


Tags:
Jul-i-juli von hatten RMiR Randersugen



Side: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

Koncerter